Britisk efterretningsanalyse viser, at biodiversitetstab truer fødevaresikkerhed, geopolitisk stabilitet og virksomheders bundlinje. Her er, hvad det betyder for ansvarlige investorer.

I januar 2026 offentliggjorde den britiske regering en national sikkerhedsanalyse med fokus på biodiversitet. Rapporten, udarbejdet af analytikere på tværs af den britiske regering, herunder efterretningsorganerne MI5 og MI6, konkluderer, at globalt biodiversitetstab og sammenbrud af kritiske økosystemer udgør en direkte trussel mod national sikkerhed og velstand.

Rapporten beskriver ikke en fjern fremtid, men ting der sker nu. Den beskriver nutidens virkelighed, såsom afgrødefejl, intensiverede naturkatastrofer og udbrud af smitsomme sygdomme, som allerede er konsekvenser af det tab af biodiversitet, vi har forårsaget. Uden “markant intervention” vil disse trusler kun vokse sig stærkere.

World Economic Forums Global Risks Report 2026 rangerer biodiversitetstab som den næststørste globale risiko over det kommende årti, kun overgået af ekstreme vejrhændelser. Den britiske efterretningsrapport er ikke en outlier, men de uddyber flere af de risici ved systemisk risiko som biodiversitetstab.

Rapporten identificerer seks konkrete sikkerhedstrusler, der følger af biodiversitetstab, og som alle har direkte konsekvenser for virksomheders forsyningskæder, finansiering, langsigtet strategi og stabilitet.

Mest akut er fødevaresikkerheden. UK importerer 40% af sin mad, og udtømte jorde, tab af bestøvere og ændrede nedbørsmønstre truer forsyningskæder globalt. Det leder uundgåeligt videre til geopolitisk konkurrence, hvor lande i stigende grad vil kæmpe om knappe ressourcer som dyrkbar jord, ferskvand, fiskerier og kritiske mineraler. Presset på ressourcerne driver samtidig migration: blot 1% stigning i fødevareusikkerhed i en befolkning er nok til at tvinge 1,9% flere mennesker på flugt med politisk polarisering og ustabilitet i kølvandet.

Biodiversitetstabet øger desuden risikoen for pandemier, idet det accelererer overførslen af nye sygdomme på tværs af arter og landegrænser, COVID-19 var blot en forsmag på, hvad der kan komme. Organiserede kriminelle netværk vil ikke sidde stille: de vil søge kontrol over knappe ressourcer og udnytte dem, der er drevet ud i fattigdom. Og bag det hele ligger en grundlæggende økonomisk usikkerhed: verden forbruger allerede ressourcer svarende til 1,6 jordkloder. Naturen er en begrænset aktiv, og den er undervurderet i næsten alle porteføljer.

Biodiversitet er nu et ledelsesanliggende

Commonwealth Climate and Law Initiative (CCLI) har i kølvandet på den britiske rapport udgivet en analyse af konsekvenserne for virksomhedsledelse. Konklusionen er tydelig: naturtab skaber finansielle og systemiske risici, som selskaber bliver nødt til at tage stilling til.

For direktører og bestyrelsesmedlemmer indebærer det, at naturrelaterede risici, inklusiv biodiversitet, ikke længere kan betragtes som blot et omdømmespørgsmål eller frivillig ESG-rapportering. Det er materielle, forudsigelige risici, der bør integreres i strategiske beslutninger, risikovurderinger og kapitalallokering. CCLI understreger, at selskaber bør sikre sig boardniveau-forståelse af naturrelaterede afhængigheder, kortlægge eksponering i forsyningskæder og begynde at integrere TNFD-rammerne i deres rapportering.

SDG Invests perspektiv

Hos SDG Invest har bæredygtig investering aldrig handlet om at gå på kompromis med afkast. Det har handlet om at se de risici, som markedet endnu ikke har øje for og handle på dem.

Den britiske efterretningsrapport er i den forstand en milepæl. Ikke fordi den fortæller os noget nyt, men fordi den løfter biodiversitetstab ud af en snæver miljødebat og ind i den mest seriøse risikoramme, en stat råder over. Når MI5 og MI6 er med til at skrive rapporten, er det ikke længere et spørgsmål om værdier. Det er et spørgsmål om fakta.

Det skaber et dobbelt pres på markedet. Virksomheder med høj natureksponering vil stå over for accelererende ricisi.. Samtidig vokser mulighedsrummet for dem, der allerede er positioneret rigtigt, i naturgenopretning, bæredygtig fødevareproduktion og cirkulær økonomi.

Vi vil så gerne fortælle mere

Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.

Disclaimer:

Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Godt at vide om risiko og afkast

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.

For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på [email protected].

Vi vil så gerne høre fra dig

Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.

Formular på nyheder